Sponsoreret
Mange overvejer rollen som familiebehandler uden at have et klart billede af, hvad den indebærer. Hvad adskiller en familiebehandler fra en terapeut? Hvem arbejder man med? Og hvad kræver det at gøre det ordentligt?
Denne artikel gennemgår rollen fra grunden. Hvad den reelt indebærer, hvilke misforståelser der ofte knytter sig til feltet, og hvad en certificeret uddannelse konkret giver dig af kompetencer og muligheder.
En familiebehandler er ikke det samme som en terapeut
Mange bruger ordene familiebehandling og familieterapi i flæng. Men der er forskel.
En familieterapeut arbejder typisk i et afgrænset samtalerum, hvor familien kommer til faste sessioner. En familiebehandler bevæger sig tættere på familiens hverdag. Det kan være i hjemmet, i samarbejde med kommunale instanser eller som en koordinerende figur, der binder forskellige indsatser sammen. Arbejdet er mere praksisnært og handler ofte om at støtte konkrete forandringer dér, hvor de skal leve.
Den forskel afspejler sig i uddannelsesvejen. En uddannelse til familiebehandler adskiller sig fra en ren terapeutuddannelse ved at fokusere på praktiske samtaleredskaber, relationsarbejde og evnen til at arbejde med familien i dens eget miljø. Det handler mindre om diagnoser og mere om at skabe bevægelse i fastlåste mønstre. Begge roller er værdifulde. De løser bare forskellige opgaver.
Familiebehandlere arbejder ikke kun med familier i krise
En sejlivet forestilling er, at familiebehandling kun handler om akutte kriser eller omsorgssvigt. Det billede er for snævert.
De fleste familier oplever på et tidspunkt udfordringer, der ikke er katastrofale, men som alligevel tærer. Det kan være en skilsmisse, der trækker spor, eller et teenagebarn, hvor kommunikationen er gået i hårdknude. En familiebehandler arbejder med et bredt spektrum, og langt fra alt handler om sammenbrud.
Typiske situationer en familiebehandler møder i praksis:
• Kommunikationsvanskeligheder mellem forældre og børn
• Konflikter i forældreskab, fx efter en skilsmisse
• Sorg og tab, der påvirker hele familien
• Overgange som sammenbragte familier eller flytning
• løbende pres i hverdagen, hvor mønstrene er låst fast
• Børn med adfærd, forældrene ikke kan komme igennem til
Pointen er, at hjælpen ikke kræver, at noget er gået helt galt. Ofte handler det om at justere små ting, før de vokser sig store. Det giver et mere realistisk billede af, hvem der kan have gavn af en familiebehandler. Ikke kun familier i frit fald, men også dem der bare har brug for et nyt greb.
Det kræver mere end empati
Empati er en forudsætning. Men det er ikke nok.
Der findes en udbredt antagelse om, at man bare skal være et godt menneske med en naturlig fornemmelse for andre. Familiedynamikker er sjældent så enkle. Når flere mennesker er fanget i det samme mønster, skal der mere til end god vilje for at bryde det. Der skal struktur, teknik og et fagligt fundament til.
En seriøs uddannelse bygger lige dette fundament op. Hos Dansk NLP Institut kombineres NLP-baserede samtaleredskaber med metoder til at kortlægge relationer og håndtere konflikter. Det giver familiebehandleren konkrete værktøjer, ikke bare en god intention.
Forskellen mærkes i praksis. En behandler uden metode kan komme til at gentage familiens egne fastlåste mønstre uden at se det. En fagligt trænet behandler kan stille de spørgsmål, der åbner op, og styre samtalen et nyt sted hen. Det er den faglighed, der gør forskellen mellem at lytte med og at skabe forandring.
Uddannelsens indhold og opbygning hos Dansk NLP Institut
Så hvad indeholder forløbet konkret? Grundstammen er en NLP Practitioner-uddannelse, der strækker sig over 25 dage og koster 25.900 kr. Undervisningen foregår i København eller Aarhus, og der tilbydes betalingsmuligheder, så udgiften kan fordeles.
Dansk NLP Institut er en landsdækkende uddannelsesinstitution med undervisning i både København og Aarhus. Uddannelserne er rettet mod mennesker, der vil bruge NLP professionelt eller personligt inden for samtale, relationer, coaching og psykoterapi. Familiebehandler-forløbet trækker på den samme metodik, men retter den specifikt mod arbejdet med familier.
Centrale kompetenceområder uddannelsen opbygger:
• NLP-baserede samtaleteknikker til at skabe kontakt og forandring
• Relationskortlægning, så du forstår familiens indbyrdes mønstre
• Konflikthåndtering i pressede situationer
• Evnen til at strukturere et behandlingsforløb over tid
• Forståelse for kommunikation på tværs af generationer
• Selvindsigt, så dine egne reaktioner ikke spænder ben
Certificeringen betyder, at du har gennemført forløbet og dokumenteret, at du behersker metoderne. Det giver et fagligt afsæt, om du vil bygge en ny praksis op eller styrke en rolle, du allerede har. Ifølge Dansk NLP Institut tager mange på uddannelsen lige for at koble teknik på en menneskelig forståelse, de allerede har med sig.
Rollen kræver ikke en kommunal ansættelse
Til sidst en misforståelse, der holder mange tilbage. At man kun kan arbejde som familiebehandler i det offentlige system.
Det passer ikke. Mange certificerede familiebehandlere arbejder selvstændigt eller i private organisationer. Andre bruger uddannelsen som et supplement til den rolle, de allerede har. En pædagog, en socialrådgiver eller en coach kan styrke sin praksis meget ved at lægge familiebehandling oveni.
Det åbner feltet for langt flere, end man umiddelbart skulle tro. Du behøver ikke en bestemt baggrund eller en kommunal stilling for at gøre en forskel for familier. Du skal have lysten til at arbejde tæt på mennesker og viljen til at lære metoderne. Resten kan bygges op gennem uddannelsen, og rammerne for at bruge den er bredere, end de fleste regner med.
