“`html
Der er noget indlysende magnetisk over en serie, der får millioner til at gense den samme scene ti gange – ikke fordi plottet kræver det, men fordi kemi mellem to hovedpersoner simpelthen sidder der. Untamed, eller Chen Qing Ling som titlen lyder på mandarin, er netop sådan en produktion. Baseret på Mo Xiang Tong Xius webroman Mo Dao Zu Shi blev serien i 2019 til langt mere end endnu en wuxia-fortælling om klankrige og dæmonbesættelser. Den blev et kulturelt fænomen, der cementerede to unge skuespillere som superstjerner og introducerede et internationalt publikum for kinesisk costume drama med filosofisk tyngde og actionsekvenser, der faktisk holder.
Historien følger Wei Wuxian, den karismatiske og lidt for selvsikre kultivator, der falder i unåde og vender tilbage fra de døde seksten år senere – kun for at genforenes med Lan Wangji, den stoiske og uforsonligt retfærdige mester fra Gusu-klanen. Sammen ruller de en gammel mordgåde op, mens de navigerer mellem politiske intriger, familietragedier og den slags loyalitet, der koster alt. At serien blev en sensation skyldtes ikke mindst de medvirkende i Untamed, der forvandlede romanens komplekse karakterer til levende, flerdimensionelle skikkelser. Skuespillerne fik ikke blot fingrene iroller – de arvede et ansvar for at gøre ret ved en fanskare, der kunne citere dialogen, før optagelserne var færdige. Og de leverede.
Medvirkende i Untamed
De medvirkende i Untamed blev valgt med omhu, men det var deres indbyrdes dynamik, der løftede serien fra godt håndværk til fænomen. Xiao Zhan og Wang Yibo, dengang relativt ukendte i vestlige kredse, kastede sig ud i et sæt på 50 episoder med en intensitet, der blev synlig i hver eneste scene – både de åbenlyst dramatiske og de stille øjeblikke, hvor et blik sagde mere end et manuskript kunne. Omkring dem samlede instruktørteamet et ensemble af erfarne character actors og lovende talenter, der hver især fik skåret deres karakterer ud med præcision. Liu Haikuan som den empatiske Lan Xichen, Meng Ziyi som den beslutsomme Wen Qing, og Wang Zhuocheng som den knækkede Jiang Cheng – alle bidrog til at gøre universet troværdigt og følelsesmæssigt tungt. Serien undgik klogelig at blive en to-mands-forestilling. I stedet skabte skuespillerne et netværk af relationer, hvor hver karakter påvirkede de andres bane.
Hovedroller
Xiao Zhan som Wei Wuxian
Xiao Zhan overtog rollen som den faldne kultivator Wei Wuxian – en figur, der kræver både charme og tragik. Wei er den slags helt, der griner, mens alt går i stykker omkring ham, og Xiao Zhan leverede den balance med en legende lethed, der skjulte, hvor svært det faktisk er. Han spillede Wei som ung, overmodig og sjov – og senere som mærket, hårdere, men stadig ude af stand til at fortryde sine valg. Før Untamed havde Xiao Zhan primært været kendt fra Joy of Life og The Wolf, men det var denne rolle, der gjorde ham til et navn uden for Kina.
Wang Yibo som Lan Wangji
Lan Wangji er seriens emotionelle akilleshæl: den tilsyneladende følelseskolde mester, hvis hele indre univers drejer sig om én person. Wang Yibo, tidligere idol og danser, bragte en fysisk beherskelse til rollen, der passede perfekt til Lan-klanens rigid etikette. Men det var i de små øjeblikke – et blik, der varede et sekund for længe, en hånd, der næsten rørte ved en skulder – at han gjorde Lan Wangji til seriens mest hjerteskærende karakter. Wang Yibo havde spillet i Gank Your Heart før, men Untamed forvandlede ham til en af Kinas mest efterspurgte skuespillere.
Meng Ziyi som Wen Qing
Wen Qing er healeren, der ender på den forkerte side af historien, simpelthen fordi hun blev født ind i den forkerte klan. Meng Ziyi spillede hende som stærk, men aldrig kold – en kvinde, der kæmper for sin families overlevelse med en desperation, der aldrig bliver hysterisk. Hendes scener med Xiao Zhan har en stilfærdig intensitet, og Meng Ziyi formåede at gøre Wen Qing til mere end offerrollen, hun kunne være blevet. Tidligere havde hun spillet i Guardian og Martial Universe, hvor hun allerede viste evnen til at bære nuancerede kvindelige karakterer.
Wang Zhuocheng som Jiang Cheng
Jiang Cheng er seriens mest tragiske figur, og Wang Zhuocheng lod ham aldrig blive ren skurk. Som Wei Wuxians adoptivbror er Jiang splittet mellem kærlighed, jalousi, ansvar og forrådelse – og Wang Zhuocheng spillede alle disse lag uden at falde i melodrama. Hans Jiang Cheng er hård, men aldrig uforståelig. Man forstår, hvorfor han handler, som han gør. Og det gør det værre.
Liu Haikuan som Lan Xichen
Lan Xichen er den “gode storebror” – empatisk, diplomatisk, og tragisk naiv. Liu Haikuan gav ham en varme, der kontrasterede perfekt med Wang Yibos Lan Wangji, og deres broderskab blev en af seriens mest rørende dynamikker. Lan Xichen tror på det gode i folk – indtil han ikke længere kan. Liu Haikuan havde tidligere medvirket i Young Blood, men det var som Lan Xichen, han vandt international anerkendelse.
Biroller
Zhu Zanjin som Jin Guangyao
Jin Guangyao er seriens mest komplekse antagonist – en mand, der kæmper sig op fra illegitim søn til magtfuld leder gennem manipulation, mord og mestring af politisk spil. Zhu Zanjin spillede ham som sympatisk, farlig og utilregnelig på én gang. Man forstår hans motiver. Man græmmes over hans metoder.
Yu Bin som Wen Ning
Wen Ning, også kaldet “Ghost General”, er den genopvakte kriger, der bliver Wei Wuxians loyale følgesvend. Yu Bin gav ham en barnlig renhed, selv som levende død – en præstation, der nemt kunne være blevet komisk, men som i stedet blev hjerteskærende.
Ji Li som Lan Jingyi
En af de unge disciple i Lan-klanen, Lan Jingyi er den nysgerrige, mundrappede ungdom, der repræsenterer næste generation. Ji Li spillede ham med en friskhed, der fungerede som komisk relief uden at undergrave seriens alvor.
Qi Peixin som Lan Sizhui
Lan Sizhui er den velopdragne, besindige discipel med en hemmelig forbindelse til Wei Wuxian. Qi Peixin gav ham både værdighed og sårbarhed – en ung mand, der søger sin fortid uden at vide, hvad han finder.
Untamed Trailer
Skuespillernes betydning
Det er nemt at glemme, hvor meget en serie afhænger af sine skuespillere, når historien er stærk. Men Untamed kunne have kollapset under vægten af sine egne ambitioner, hvis ikke de medvirkende i Untamed havde formået at skabe troværdige, sammenhængende karakterer. Xiao Zhan og Wang Yibos kemi blev omdrejningspunktet, men det var ensemblet, der gjorde universet levende. Liu Haikuan bragte varme, Wang Zhuocheng bragte smerte, Meng Ziyi bragte styrke. Ingen af dem spillede one-note-figurer.
Skuespillerne havde også den opgave at navigere mellem romanens oprindelige tone – som er eksplicit romantisk mellem Wei Wuxian og Lan Wangji – og censurens krav om at tone den romantik ned. Resultatet blev en subtekst så tyk, at den nærmest blev tekst. Xiao Zhan og Wang Yibo udviklede et fysisk sprog uden berøring – en præstation, der kræver både disciplin og mod. De turde stole på, at publikum ville forstå det usagte.
Instruktøren Chen Jialin og casting-teamet valgte skuespillere, der kunne bære kampscener, men også stillestående drama. De fleste af de medvirkende i Untamed havde martial arts-træning eller dansebaggrund, hvilket ses i de flydende bevægelser under kampsekvenserne. Men det var deres evne til at formidle indre konflikter, der skilte serien ud fra mange andre wuxia-produktioner.
Efter seriens succes blev både Xiao Zhan og Wang Yibo globale stjerner, mens flere af birollen-skuespillerne fik karrieremæssige gennembrud. Serien beviste, at kinesisk drama kunne rejse – ikke ved at tilpasse sig vestlige formler, men ved at forblive tro mod sin egen kulturelle rodnet og satse på dygtige skuespillere.
Perspektiv og samfundsmæssig relevans
Untamed kom på et tidspunkt, hvor kinesiske webromaner og deres tilpasninger vandt internationalt fodfæste. Men hvor mange produktioner fangede enten action eller følelser, fangede Untamed begge dele – takket være de medvirkende i Untamed, der turde spille langsomt, turde lade ansigterne tale, turde vise sårbarhed hos mandlige helte. Serien blev et studie i loyalitet, retfærdighed og prisen for at gøre oprør mod systemet – temaer, der resonerer både i og uden for Kina.
Den subtile fremstilling af Wei Wuxian og Lan Wangjis forhold blev læst af mange som queer-kodning – noget, der ikke kunne siges direkte på grund af censur, men som publikum anerkendte og værdsatte. Skuespillernes mod til at spille den dynamik ærligt, inden for rammerne, gav serien en følelsesmæssig dybde, der rakte langt ud over genrekravene. Det var ikke bare endnu en buddyserie. Det var en fortælling om kærlighed, tab og genforening – uanset hvordan man valgte at læse den.
“`
