En ny rapport fra FN’s Kvinde-organisation viser, at fremgangen for kvinders rettigheder møder modstand verden over, mens eksperter advarer om en bekymrende tendens til tilbageskridt på flere områder.
Mere end 75 år efter vedtagelsen af FN’s Menneskerettighedserklæring og over et århundrede efter kvinders kamp for stemmeret står kvinders rettigheder igen under pres. Det viser en ny analyse fra UN Women, der peger på, at 2025 byder på både håb og modstand i kampen for ligestilling.
“Vi ser en kompleks situation, hvor fremskridt på nogle områder mødes af organiseret modstand på andre,” forklarer UN Women i deres seneste rapport om kvinders rettigheder i 2025. Organisationen fremhæver særligt bekymring for tilbageskridt inden for reproduktive rettigheder og politisk deltagelse i flere regioner.
Læs også artiklen om kvinders rettigheder under stigende pres globalt, hvor hver fjerde land rapporterer om tilbageslag.
EU lancerer ambitiøs kørselsplan
Som et modtræk til de negative tendenser lancerede EU-Kommissionen i marts en fornyet kørselsplan for kvinders rettigheder. Planen skal styrke ligestillingen på tværs af medlemslandene og udgør en del af unionens bredere menneskerettighedsagenda.
“Vi må intensivere vores indsats for at sikre, at kvinders rettigheder ikke bare bevares, men udvides,” lød det fra EU-Kommissionen i forbindelse med lanceringen.
Historisk perspektiv på nutidens udfordringer
Ifølge National Women’s History Alliance har kvindebevægelsen gennemgået flere bølger siden slutningen af 1700-tallet. Fra de første krav om uddannelsesrettigheder til suffragetternes kamp for stemmeret og 1960’ernes ligestillingsbevægelse har udviklingen været præget af både fremskridt og tilbageslag.
Data fra Our World in Data viser, at mens kvinders deltagelse i uddannelse og arbejdsmarkedet er steget markant siden 1960’erne, eksisterer der stadig betydelige forskelle mellem regioner og lande. Særligt bekymrende er situationen i Afghanistan og andre lande, hvor kvinders grundlæggende rettigheder er under direkte angreb.
Læs også artiklen om medvirkende i “The Handmaid’s Tale”, som skildrer kvinders kamp for reproduktive rettigheder.
Amerikanske kampe om reproduktive rettigheder
I USA har debatten om kvinders rettigheder særligt centreret sig om reproduktive rettigheder efter Højesterets afgørelse om at ophæve Roe v. Wade i 2022. American Civil Liberties Union (ACLU) beskriver situationen som “en krise for kvinders grundlæggende menneskerettigheder.”
Human Rights Watch påpeger i deres seneste rapport om kvinders rettigheder, at amerikanke kvinder nu oplever markant forskellige rettigheder afhængigt af, hvilken stat de bor i – en situation, der ikke er set siden før borgerkrigen.
Fremtidsudsigter og udfordringer
En rapport fra det amerikanske efterretningsvæsen (DNI) om fremtiden for kvinders rettigheder frem mod 2040 advarer om, at demografiske ændringer, teknologisk udvikling og geopolitiske spændinger alle kan påvirke kvinders position globalt.
“Teknologi kan både styrke og underminere kvinders rettigheder,” konkluderer rapporten, der peger på både mulighederne i digitale platforme og risikoen for øget overvågning og kontrol.
Læs også artiklen om medvirkende i “Bombshell”, som handler om kvinders kamp mod sexchikane på arbejdspladsen.
International mobilisering
På trods af udfordringerne ser eksperter også tegn på håb. Womankind Worldwide fremhæver, at græsrodsbevægelser for kvinders rettigheder vokser i styrke globalt, og at unge kvinder i særlig grad engagerer sig i kampen for ligestilling.
Amnesty International understreger, at kvinders rettigheder forbliver menneskerettigheder, og at det internationale samfund har en forpligtelse til at beskytte og fremme disse rettigheder.
Som Hillary Clinton formulerede det i sin politiske platform: “Kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og menneskerettigheder er kvinders rettigheder” – en erklæring, der i dag synes mere aktuel end nogensinde.
